Vindmølle Energi

”Gør det selv” vindmølle guide

Da jeg skulle til at skrive min egen "gør det selv" vindmølle guide opdagede jeg hurtigt at der på youtube faktisk ligger en fantastisk guide som virkelig godt viser hvordan det kan gøres, og en video er nu engang langt bedre end en skrevet guide syntes jeg. Jeg har under videoen skrevet mine egne kommentarer som forhåbenlig kan være med til at gøre det nemmere for dig at forstå.

 

0:25 - Læg mærke til farven. Jeg købte en spraymaling til 20 kr. i Silvan og farvede dem hvide.

0:35 - Min generator er også fra et løbebånd. Se min side om generatorer for mere info. Han nævner i videoen at han købte hans med den "runde plade", som normalt er med til at køle generatoren. Jeg valgte at lade være med at købe denne ekstra plade, men det var en stor fejl! Hvis du kan købe en generator som har monteret en rund plade du kan sætte vingerne på, så gør det.

1:15 - Min oplevelse er at et ganske almindeligt 110mm pvc rør nemt kan holde. Jeg lavede mit rør 60 cm langt. Som jeg lige kan regne det ud så må målene blive: Rørets omfang er 34,55 cm, og delt op i 3 bliver det ca. 11,52 cm. Når selve vingen måles ud deles hver del yderligere op 2 cm og 9,52 cm i hver ende.

2:30 - Jeg brugte en normal sav da jeg syntes det var nemmere at lave en lige linie med den.

3:45 - med et tyndere pvc rør fandt jeg intet behov for at pusse kanterne. Du kan dog gøre det hvis du vil have alle detaljer med. Jeg tog blot lidt sandpapir og fjernede de spåner som stadig sat fast på kanten.

5:00 - I stedet for at lave gevind borede jeg blot hullerne så store at en normalt bolt kunne gå igennem, og blev spændt til med en møtrik bagtil. Hvis du har udstyret til at skære gevind med, så er det naturligvis bedst.

5:35 - Det er vigtigt at understrege betydningen af at vingerne er sat helt præcist fast for ellers vil der opstå rystelser, og vindmøllen kan have svært ved at sætte i gang.

5:50 - Jeg lavede min ramme og hale af træ i stedet for metal da jeg syntes det var nemmere at arbejde med, men det er naturligvis ikke nær så solidt.

6:40 - Jeg har lavet mit stel på samme måde med en union, men blot ført ledningen ind igennem røret og op gennem unionen ind i rammen.

7:50 - Valg af batteri er vigtigt, og et normalt bil-batteri vil typisk ikke holde lang tid pga. måden der oplades og aflades på. Du bør kigge på Blyakkumulatorer evt. fra Biltema.

8:00 - Du har brug for en ensretter da strømmen kun skal kunne komme til batterierne og ikke omvendt (groft sagt). En måde at gøre dette på kan være ved at bruge en laderegulator.

8:25 - I filmen ser vi at hans vindmølle leverer over 20 volt, og det er altså for meget til et normalt batteri. I mit tilfælde styrer min laderegulator det rimelig godt, og når den begynder at lade ved 12 volt, så bliver belastningen også så stor at den herefter holder sig på omkring 12-14 volt hvilket er ok. Hvis du får problemer med dette, så kan en spændingsregulator være løsningen.

Powered By Website Baker